BRUGERVEJLEDNING FOR NOVA 3.0 - APP
TRIN 1: HENT APPEN OG GØR KLAR
Før vi kan bruge vores app, skal vi have styringen ind på din telefon.
NOVA 3.0 bruger en af verdens mest sikre og stabile smart-home platforme.
Tag din smartphone frem (iPhone eller Android).
- Åbn din app-butik (App Store eller Google Play Butik).
- Søg efter appen Tuya Smart eller Smart Life
- Download appen og opret en gratis profil med din e-mailadresse.
TRIN 2: FORBIND NOVA 3.0 TIL DIT WI-FI
OBS.
- Din NOVA 3.0 kan KUN forbinde til et 2.4 GHz wi-fi-netværk. Hvis din internet-router derhjemme udsender både 5 GHz og 2.4 GHz under samme navn, kan det være en god idé midlertidigt at gå væk fra routeren eller slå 5 GHz fra i dine router-indstillinger, mens du forbinder.
- Din telefon skal være på nøjagtig det samme wi-fi-netværk under hele opsætningen.
- Husk at slå VPN, iCloud Private Relay og annonceblokering (Adblockere) midlertidigt fra på din telefon.
- Giv appen tilladelse til at bruge telefonens Placering (Location) under opsætningen, ellers kan den ikke finde wi-fi-chippen i væggen.
Sådan parrer du NOVA 3.0 til din app:
- Sæt enheden i søgetilstand: Der er to måder at gøre dette på, alt efter dit præcise setup:
- Metode A (Standard): Hold wi-fi/parringsknappen på enheden (eller fjernbetjeningen) inde i 5–10 sekunder, indtil den lille lampe (LED) begynder at blinke hurtigt.
- Metode B (Nulstilling): Hvis den ikke reagerer, så sluk for strømmen til anlægget i 10 sekunder. Tænd igen, og hold knappen inde i 5–10 sekunder. Hvis der stadig intet sker, holder du knappen inde i 10–15 sekunder for at lave en fuld nulstilling til fabriksindstillinger.
2. Tilføj enheden i appen:
- Åbn appen, tryk på det store “+” i øverste højre hjørne, og vælg Add Device (Tilføj enhed).
- Vælg kategorien Fan (Smart ventilator) under små husholdningsapparater.
- Indtast din wi-fi-kode (Sørg for, der ikke er mærkelige specialtegn i koden).
- Appen finder nu selv din NOVA 3.0 som du kan navngive det du ønsker.
Du trykker blot på den for at åbne kontrolpanelet.
TRIN 3: FORSTÅ SKÆRMEN OG DE 4 RÆKKER KNAPPER
Når du trykker på din NOVA 3.0 i appen, lander du på kontrolpanelet. Det er opbygget med en statusvisning øverst og fire rækker af betjeningsknapper:
Statusvisning (Helt øverst)
- Termometer-ikonet: Viser den aktuelle temperatur i grader Celsius.
- Dråbe-ikonet: Viser den aktuelle luftfugtighed i procent (%).
1. Række: Ventilatorhastighed (Manuel styring)
Her styrer du selv, hvor kraftigt ventilatoren skal køre:
- 3 vinger (Venstre knap): Lav hastighed (Trin 1) – God til natte- eller baggrundsventilation.
- 4 vinger (Midterste knap): Medium hastighed (Trin 2) – Normal hverdagsdrift.
- 5 vinger (Højre knap): Høj hastighed (Trin 3) – God hvis der laves mad, eller der er mange gæster.
2. Række: Luftretning / Ventilationstilstande
Dette styrer, hvordan anlægget flytter luften:
- Pil ind i huset (Venstre knap): Ren indblæsning. Ventilatoren trækker kun frisk luft udefra og ind i boligen.
- Pil ud af huset (Midterste knap): Ren udsugning. Ventilatoren suger kun luft ud af huset (f.eks. for at fjerne lugt eller fugt hurtigt).
- Pil i ring / Genindvinding (Højre knap): Varmegenvindings-tilstand (Standard). Her skifter ventilatoren automatisk mellem at suge ud og blæser ind (med ca. 65 sekunders intervaller) for at genbruge varmen i det indbyggede keramiske element.
3. Række: Automatisk fugtstyring (Smart-funktion)
NOVA 3.0 har en indbygget fugtsensor. Hvis du aktiverer en af disse knapper, styrer anlægget sig selv ud fra luftfugtigheden. Disse knapper handler om følsomhed, ikke ventilatorens faste hastighed:
- LOW / 1 dråbe (Venstre knap): Lav følsomhed over for fugt.
- MEDIUM / 2 dråber (Midterste knap): Normal automatisk fugtstyring. Ventilatoren skruer op, hvis fugten stiger (f.eks. under et bad).
- HIGH / 3 dråber (Højre knap): Høj følsomhed. Reagerer hurtigt på selv små stigninger i luftfugtigheden.
4. Række: Tænd/Sluk og Lys
- Power-knappen (Blå knap til venstre): Tænder og slukker for hele ventilationsanlægget. Den lyser blåt, når anlægget er tændt.
- Sol/Lys-ikonet (Højre knap): Tænder eller slukker for eventuelt indikationslys på selve ventilationsenheden på væggen (så det f.eks. ikke forstyrrer i et soveværelse).
TRIN 4: SMARTE REGLER OG TIDSSTYRING (AUTOMATISERING)
Hvis du trykker på ikonet “Smart” i bunden af appens startskærm, kan du kode anlægget til at passe sig selv.
Tryk på det orange “Create Scene” (Opret regel) for at opsætte dine funktioner:
- Tap-to-Run = “Én-knaps genveje” Lav en hurtigknap på din telefons startskærm. Du kan lave en genvej til f.eks. “Hurtig udluftning”, som med ét tryk sætter anlægget på fuld styrke.
- Automation = “Regler der sker automatisk” Regler, du sætter op én gang. Det bygges op som en simpel “Hvis / Så”-betingelse (If / Then):
- Eksempel: IF (Hvis) Schedule (Tidsstyring) slår klokken 10:30 ➔ THEN (Så) skal din NOVA 3.0 automatisk sætte Speed one (Lav hastighed) til ON.
- Schedule = “Tidsstyring” Bestem, hvornår anlægget skal køre i faste tidsintervaller eller døgnrytmer i løbet af ugen.
- Location = “Når du forlader hjemmet” Få anlægget til at reagere automatisk, når du forlader din adresse eller kommer hjem, baseret på din telefons placering.
DE 5 BEDSTE HVERDAGSSCENARIER (ANBEFALEDE INDSTILLINGER)
Her er de 5 mest populære måder at indstille NOVA 3.0 på i hverdagen:
1. Nattilstand
- Funktion i appen (Mode): Varmegenvinding (Pil i ring)
- Hastighed (Speed): Lav (3 vinger)
- Sådan bruger du det: Giver ren luft hele natten med minimal støj. NOVA 3.0 er bevidst designet uden lys, for ikke at forstyrre om natten.
2. Badeværelses-boost
- Funktion i appen (Mode): Udsugning (Pil ud af huset)
- Hastighed (Speed): Høj (5 vinger)
- Sådan bruger du det: Sæt maskinen på fuld skrue for hurtigt at trække fugt og damp ud.
3. Tomt hus (Ferie)
- Funktion i appen (Mode): Varmegenvinding (Pil i ring)
- Hastighed (Speed): Lav (3 vinger)
- Sådan bruger du det: Holder luften i gang i en energisparetilstand, mens du er væk.
4. Daglig hverdagsdrift
- Funktion i appen (Mode): Varmegenvinding (Pil i ring)
- Hastighed (Speed): Medium (4 vinger)
- Sådan bruger du det: Dette er din standardindstilling. Sikrer ventilation og sparer på varmen på samme tid.
5. Hurtig udluftning
- Funktion i appen (Mode): Indblæsning eller Udsugning
- Hastighed (Speed): Høj (5 vinger)
- Sådan bruger du det: Bruges som en 1-knaps funktion til hurtig luftudskiftning efter madlavning.
KORT FEJLFINDING (HVIS NOGET DRILLER)
- Enheden står som “Offline” i appen: Tjek, om dit internet derhjemme virker. Hvis du har skiftet wi-fi-kode eller router, skal du lave en nulstilling (se Trin 2) og tilføje enheden forfra. Sørg også for, at routeren ikke er placeret for langt væk fra maskinen.
- Fugtstyringen reagerer for hurtigt eller for langsomt: Juster følsomheden på række 3 i appen. Vælg LOW, hvis den skruer op for ofte, og vælg HIGH, hvis du ønsker, at den skal reagere hurtigere på fugtændringer.
- Appen kan ikke finde maskinen ved første opsætning: Dobbelttjek, at dit wi-fi er 2.4 GHz. Sørg for, at VPN er slået helt fra på din telefon under opsætningen, og at der ikke er specielle tegn i dit wi-fi-password.